Et syngende hjerte

I går da jeg gik ind på Patricks værelse lidt over kl. 22 for at hjælpe ham med at børste sine tænder, sad han ved sit skrivebord og tegnede, mens han lyttede til musikken, som han havde skruet fuldt op for. I weekenden havde han fået en ny cd af sin mor med lovsangs-musik, dvs. kristne sange om Gud og livet med Ham. Begejstret fik han mig til at sætte mig ned, og han halvråbte med munden tæt på mit øre, at jeg skulle lytte godt efter teksten, hvorpå han spolede hen til en ny sang.

Første vers i sangen lød således: 
Let now the weak say "I have strength
By the Spirit of power that raised Christ from the dead"
Let now the poor stand and confess
That "My portion is Him and I'm more than blessed"
Jeg må indrømme, at jeg fik tårer i øjnene, da jeg så hen på Patrick, og han ivrigt klappede i hænderne og bevægede sin krop til musikken. Jeg kendte sangen i forvejen, men det var som om, jeg forstod teksten på en ny måde denne gang. Patrick er i omverdenens øjne et svagt menneske. Han kan ikke klare sig selv, og han har brug for støtte til at få hverdagen til at fungere. Han er fattig på sprog, på kognition og intellekt. Men han har fundet sin styrke og sin rigdom i Kristus.

Jeg oplever det samme med de andre kernemedlemmer i mit hus, og når jeg er til Community Prayer med resten af L'Arche Greater Vancouver. De, som er udviklingshæmmede, bygger ikke deres tro på deres intellekt - deres tro kommer fra hjertet. De behøver ikke at kunne forstå Treenigheden eller andre teologiske mysterier. De forsøger ikke at bevise Guds eksistens. De stiller ikke alt for store spørgsmål, som dybest set er ligegyldige. De modtager bare Guds kærlighed med åbne hænder, fulde af tillid.

Jeg har en tendens til at komplicere alting. Jeg kan tænke det meste i stykker. Ind til videre oplever jeg, at de udviklingshæmmede, som jeg nu deler hverdag med, gør det modsatte. De gør alting mere simpelt og enkelt.

Det er befriende, og det takker jeg Gud for i dag.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Undskyld vi er her

Om at tage alene i sommerhus

Gør plads!