Skabt til generøsitet

I dag er en god dag, og jeg føler mig lidt ekstra modig, så hvorfor ikke blæse på et af vores tids største tabuer og skrive lidt om økonomi? Jeg håber, at mine ord vil være til opmuntring, og at alle, som læser med, forstår, at jeg bare forsøger at være ærlig og åben om noget af det i vores kultur, som er allersværest men også allervigtigst at tale om: Penge - eller rettere sagt, hvordan vi kan bruge dem på en måde, som er til velsignelse og ikke bare fodrer vores egen egoisme og selvcentrerethed.

Hvem vil ikke gerne være kendt som et generøst menneske? Jeg vil i hvert fald gerne. Jeg vil gerne være generøs med mine evner, min tid, min kærlighed og ikke mindst med mine penge. Alligevel er der en kamp inden i mig. Måske kender I det fra jer selv. Jeg vil oftest allerhelst bruge min tid og mine penge på mig selv. Men sådan ønsker jeg ikke at leve, og sådan et menneske ønsker jeg ikke at være.

I tiden inden jeg tog her til Canada, syntes jeg, at det lige så langsomt var blevet sværere at leve en generøs livsstil. Det hang selvfølgelig sammen med, at jeg prøvede at spare op til mit udlandsophold, og at min økonomi mildest talt kan være lidt af en udfordring for mig nogle gange. Sådan er det vel at være på SU, og jeg tager desuden en uddannelse, som jeg indtil for nyligt har skullet betale for. Det er så nemt at føle, at man ikke har nok. Men realiteten er jo, at jeg har nok! Faktisk har jeg i overflod!

Det begyndte lige så stille at gøre ondt, når jeg gav penge til et eller andet, og de ting, jeg støtter fast, blev mere og mere en byrde frem for en glæde. Jo mere følelsen af ikke at have nok tog over, desto mere blind blev jeg for at kunne se alt det, jeg faktisk har. Ikke nok med at jeg blev mindre taknemmelig for mine materielle goder, jeg blev også mindre og mindre taknemmelig for alt det andet i livet - venskaber, kirke, hverdagen, Guds velsignelser.

Da jeg flyttede her til Vancouver, havde jeg et håb om, at denne fattigdoms-mentalitet måtte blive vendt, og at jeg igen kunne leve et liv ud fra alt det, jeg har fået givet.

Jeg så ved en tilfældighed en TED Talk, hvor en mand fortalte om sit månedlange eksperiment, hvor han havde besluttet sig at give, hver gang han på nogen måde blev bedt om penge. Videoen varer ca. 20 minutter, og den er virkelig værd at se.



Jeg besluttede ganske enkelt  fra den ene dag til den anden at give det en chance og gøre det til mit eget projekt. Jeg besluttede, at jeg, mens jeg bor her i Vancouver, vil give hver gang, en mulighed eller et behov byder sig. Hvad enten det drejede sig om større beløb eller et par dollars.

Nu er jeg 3 måneder inde i mit projekt, og jeg har fået lov til at give mange gange. Det pudsige er, at jeg har oplevet langt flere behov end normalt. Folk, som pludselig mangler til busbilletten, folk, som har glemt deres kreditkort i supermarkedet, hjemløse på gaden som beder om min hjælp osv. Enten er det fordi, jeg er mere opmærksom, eller også giver Gud mig bare mulighederne for at øve mig i at være generøs :-)

         Her i Vancouver er der masser af muligheder for at øve sig. Særligt i Downtown Eastside er der rigtig mange hjemløse. Jeg har været der flere gange nu, og det er.....en anderledes oplevelse. Folk sidder åbenlyst på gaden og fixer. På fortovene er der langelange køer af folk, som venter på enten at få en seng hos Frelsens Hær eller et måltid mad i en af de lokale kirker. Størstedelen af de, man passerer, er tydeligvis enten psykisk syge eller påvirket af et eller andet. De, som kender mig, ved at jeg ikke normalvis ikke er bange i mørket, og jeg følte mig aldrig utryg, da jeg i sin tid boede i Gellerupparken i Aarhus, som jo ikke ligefrem er kendt for at være et godt område. Men i Downtown Eastside bryder jeg mig virkelig ikke om at gå alene.

I forgårs kom jeg gående langs Main Street på vej hjem, og der sad en hjemløs og tiggede på fortovet. Da jeg passerede ham, fik vi øjenkontakt, og jeg smilede til ham, hvorpå han spurgte, om jeg ikke ville købe en sandwich til ham. Jeg sagde, at det ville jeg gerne, og gik derpå ind i en 7/11. som lå lidt længere henne ad gaden. Jeg gik rundt i butikken i nogle minutter og fandt en lækker sandwich, en muffin, noget frugt og en kop kaffe. Sjældent har jeg shoppet og samtidig følt så stor en glæde. Det slår enhver "jeg-har-ondt-af-mig-selv-og-fortjener-en-ny-bluse-shoppetur" derhjemme. Det var som om mit hjerte blev større, og jeg kunne mærke Guds kærlighed til manden. Det hele kostede mig 12 dollars, og vi havde en hyggelig snak, da jeg kom tilbage med maden.

Min pointe er, at det simpelthen er win-win.

1) Et behov bliver dækket.
2) Du bliver gladere, fordi du giver.
3) Der opstår fællesskab og en relation.

Én ting, har jeg erfaret. Jeg har aldrig fortrudt de penge, jeg har givet, og jeg bliver rent og skært gladere af at give. Dermed ikke sagt at motivationen for at give skal være ens egen lykke. Men det er en dejlig bonus og en bekræftelse i noget, som jeg tror er sandt:

Vi er skabt til at være generøse.

Kommentarer

Andreas sagde…
Dette udfordrer min gavmildhed!
Anne S sagde…
På den gode eller dårlige måde? ;)
Hyggeligt, at du læser med, Andreas! Håber du har det godt. Savner tiden på Bentesvej...!

Populære opslag fra denne blog

Undskyld vi er her

Rod

Vær velkommen, Ventetid