Betragtninger

#1: Bjerge, som altid er i horisonten og skyer, som spejler sig i skyskrabernes glasfacader. #2: Lige så mange skilte på kinesisk i byen som på engelsk. Der er en grund til at Vancouver kaldes "Little Asia". 50 % af byens befolkning taler et andet sprog end engelsk som deres modersmål, og over halvdelen af dem er kinesere. #3: Modne brombær på buskene langs den sti, jeg går om eftermiddagen for at hente Patrick og Gwenda fra deres dagsprogram. Ud over brombær er BC fyldt med blåbær, og der er heldigvis stadig sæson for dem. BC producerer årligt over 30.000 tons blåbær, og man kan købe et halvt kilo for 10 kr i supermarkederne! #4: Kommunikation! Det føles ind imellem som et mirakel, når det lykkes i vores hjem...! Her er masser af sprog- og forståelsesbarrierer - enten pga. kulturforskelle, dårligt engelsk eller talevanskeligheder. #5 Tøse-tid med Sue og Gwenda, hvor vi lagde neglelak og lyttede til, hvad jeg tror må være Canadas svar på Giro 413. #6: Escapes til...

Rutiner. Vi har vel alle vores. Mere eller mindre. Jeg bryder mig ikke om tanken om rutiner, vaner og faste rytmer. I mine ører lyder det som stagnation, stilstand og passivitet. Nu finder jeg pludselig mig selv i en kontekst, hvor hverdagen er yderst rutinepræget og skemalagt, og måske er det ikke så slemt igen. Den faste rytme giver først og fremmest kernemedlemmerne - de udviklingshæmmede - tryghed i en verden, de ikke har særlig meget kontrol over, og for det andet, så er der brug for struktur for, at det hele overhovedet fungerer, når vi er 9 mennesker under samme tag. Det er ved at være hverdag nu, selvom de 10-12 timer, som jeg arbejder om dagen, 5 dage om ugen, gør, at jeg er meget træt og udmattet, når jeg går i seng om aftenen. Her er et indblik i en almindelig dag for mig. (Hvis det bliver for langt så spring ned til efter det i kursiv) Mit vækkeur ringer 6.45. Så har jeg 30 minutter til at tage et hurtigt bad og hoppe i tøjet. Kl. 7.15 banker jeg på hos Gwenda, s...

Er det ikke en smuk by, jeg bor i? Alt har det med at blive en tand smukkere, når man en gang i mellem bevæger sig op i fugleperspektiv - det gælder vist både metropoler som Vancouver, komplekse tankestrømme, såvel som hverdagslivet! (Foto af Nasa)

En ny begyndelse. En frisk start. Luftforandring. Et blankt stykke papir. Et nyt kapitel. Der er noget helt særligt ved at træde ind i en ny tid. Og jeg tror vi alle sammen har brug for at opleve det ind imellem. Jeg har i hvert fald. Nye muligheder. Nye drømme. Nye ideer. Nyt håb. Ny energi. Jeg kan mærke det alt sammen komme til mig, imens jeg lige så stille tager hul på alt det nye her i Vancouver. Jeg er så småt ved at være på plads i mit nye hjem på Imperial Street i Burnaby - en forstad til Vancouver. Selvom jeg kun bor 25 min. fra Downtown Vancouver, har jeg endnu ikke haft tid til at tage derned. Dagene er fløjet af sted med jetlag, oplæring og nye mennesker. Jeg er langsomt ved at vænne mig til alle de nye rutiner i mit arbejde og den anderledes dagsrytme, og jeg er i fuld gang med at forsøge finde de bedste udsigtspunkter i nabolaget for at kunne se de smukke bjerge ude i horisonten. Jeg må indrømme, at de første dage har været overvældende og uoverskuelige, men allerede...

Jeg skriver næsten hver dag i mine notesbøger. Hverdags-betragtninger og de små ting jeg forbløffes, forarges eller glædes over, tankerækker og de processer jeg er i. Alt sammen virker mere overskueligt, når det nedfældet på papir, og jeg kan ikke undvære det. Dét at skrive hjælper mig til at lægge mærke til verden omkring mig og bearbejde livet, som jo sker og kommer til mig uanset hvor jeg er, og hvad jeg gør. Nu er jeg snart på vej til Vancouver, Canada, og jeg vil derfor begynde at blogge igen - primært for at kunne opdatere jer derhjemme om, hvad jeg oplever og tænker, men måske har jeg også et spinkelt håb om igen at komme til at skrive mere målrettet end de mere eller mindre tilfældige skriblerier, som normalt er det eneste, som flyder fra mine fingrer. Det har været lidt af en kamp at få alting på plads inden afrejse. Jeg er ikke god til papirarbejde, deadlines og bureaukrati, men det er alt sammen et vilkår, når man skal arbejde udenlands. Fordi de sidste måneder har været...