Træthed

Det sner udenfor. Jeg har p.t. ingen lampe over mit spisebord, hvor jeg sidder ligenu, og må klare mig med stearinlys. Det er ok. Det understreger blot min følelse indeni. Jeg burde skrive specialiseringsopgave, men min krop er stadig fyldt af den netop afsluttede praktik og træthed oven på arbejdstravlhed siden før jul. Alt i mig trænger til at stoppe op, mærke efter, mærke mig selv, samt gøre status over det forgangne år og tune ind på det forestående.

Jeg har ikke haft ro til noget af det endnu. Ikke engang lidt basic nytårsreflekteren. Jeg skubber det hele foran mig, indtil jeg om halvanden uge endelig kan isolere mig selv i et sommerhus på vestkysten. Alene. De fleste, jeg har fortalt det til, har reageret ved enten at smile overbærende af mig eller bare tænke ved dem selv, at jeg er lidt sær. So be it. Det er jeg sikkert. Men åh, hvor kan jeg mærke, at netop lidt ensomhed, havluft og brændeovns-knitren er det eneste, jeg har brug for lige nu.

Indtil da er det eneste, jeg kan forholde mig til, hvor glad det gør mig, at mine tulipanløg er begyndt at springe ud, og at min nyanskaffede sofa fra genbrug er både pæn at se på og god at sidde i. Små glæder måske. Lidt overfladiske måske. Men det er dér jeg er i de her dage.

Og så håber jeg, at jeg på lidt mirakuløsvis hurtigt får skrevet dén opgave.

Kommentarer

Bergensk sagde…
Jeg synes ikke du er sær Anne <3 Masser af knus -M

Populære indlæg fra denne blog

Undskyld vi er her

Om at tage alene i sommerhus

Gør plads!