Forventningsglæde

Det er blevet december. Endelig. Lysets måned. Håbets måned. Jeg har dobbelt op af forventningsglæde og hygge-behov dette år, da jeg jo ikke var i Danmark sidste jul. Nu mindes jeg sidste år med varmt hjerte. Jul kom til at stå i et nyt lys, da jeg pludselig var langt væk fra det velkendte. Nogle ting fik lov til at træde i baggrunden og andre tættere på.

F.eks. blev sidste år det år, hvor jeg fik sendt og også modtog markant de fleste julehilsner hidtil. En koncentreret følelse af både at være elsket og at elske meget - og forhåbentligt en tradition, der er kommet for at blive. 

Sidste år blev også dén jul med flest stille morgener og ægte julefred før dagens begyndelse. Det prøver jeg at implementere i år. Dér i stilheden træder hele adventstiden ligesom tydligere frem. Lige som sidste år, læser jeg en adventskalender af fantastiske Bonhoeffer, og han kalder mig hver dag tilbage til julens egentlige fokus: 
1) at Jesus allerede er kommet som Gud og menneske til verden, 
2) at Han kommer til os og vore hjerter igen og igen, 
3) at Han engang vil komme for good og genoprette alting her på Jorden.

Jul handler jo ikke om en oparbejdelse af en bestemt stemning og sindstilstand, men langt mere om en længsel i os, som måske endda bliver endnu mere tydelig, når livet ikke er perfekt, som Bonhoeffer selvfølgelig også har skrevet om:




Nu nyder jeg dagens ro, som virker ekstra stærk ovenpå gårsdagens december-storm, og så vil jeg om et par timer gå ud i hverdagen med advents-forventningsglæde og vished om Jesu nærvær i hjertet.

Glædelig 6. December.




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Undskyld vi er her

Om at tage alene i sommerhus

Gør plads!