Venteposition

Jeg er sådan én, der venter rigtig meget. Sådan tror jeg egentlig mange af os er. Jeg kan ikke lige gennemskue, som det er noget, som gør sig mere gældende i vores samfund i dag end tidligere, men det kræver ikke meget meta-refleksion at konstatere, at vi er ret dårlige til at være i nuet og generelt bruger meget tid på at fokusere på dét, som kommer. Med hele mindfulness-bølgen så bliver det ofte fremstillet som noget negativt, men hvorfor egentlig det?

Jeg kan godt lide at have noget at vente på, noget at glæde mig til, og nogle gange fylder det mit øjeblik her og nu med endnu større glæde, når jeg kan dagdrømme en lille smule om alt det gode, som ligger foran mig i stort og småt. Forventningsglæden, that is. Jeg har tit store planer og spontane, fikse idéer, som jeg i øjeblikket er fuld af tiltro til, men som på sigt ofte ikke bliver til noget. I skulle have set mine lister over ting, jeg skulle have nået til jul - eller mere aktuelt; ting, jeg skal gøre, når solen for alvor bryder igennem, og varmen tager fat. Jeg ved godt, at jeg ikke kommer til at gøre halvdelen, men det er ikke en to-do-liste, som presser mig eller noget, som jeg føler, jeg skal leve op til. Det gør mig bare glad ved tanken, og ventetiden bliver sød og god i sig selv.

Hvad venter jeg på i dag?
Jeg venter på foråret, på anemonetæpper igennem skoven på vej på studiet.
Jeg venter på lys og længere dage.
Jeg venter på at komme i gang med bachelor-hverdag og fordybelse.
Jeg venter på at blive færdiguddannet og træde et skridt længere ud i voksenlivet.
Jeg venter på at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv. Sådan for real.

Jeg venter på flere nye eventyr rundt om hjørnet.
Jeg venter på, at det ukendte bliver kendt og på, at det nye bliver gammelt.
Jeg venter på en dag at blive forelsket.

Jeg venter på solskin, plusgrader, liv og fornyet energi.
Jeg venter på bedre tider.
Jeg venter på at blive ældre, mere viis, mere erfaren og mere grounded.
Jeg venter på nye sæsoner, nye inputs og nye kapitler, fordi de er drivkraft og energi-boostere i mit liv.

Jeg venter på gode samtaler med veninder, som bringer os videre.
Jeg venter på lune sommerdage, der indbyder til grillaftner, cykelpicnics og badning i Aarhus Bugt.
Jeg venter på, at jeg har penge nok til at tage til Island og vandre op af en vulkan eller to og lade mig blive rørt ind til kernen.
Jeg venter på næste kop gode kaffe og næste glas rødvin. Oh well.
Og jeg glæder mig. Til det hele.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Undskyld vi er her

Om at tage alene i sommerhus

Gør plads!