"Men når forårssolen skinner, lever jeg"

Nogle af jer ved det. Jeg er en smule natur-romantisk og en sucker for solnedgange, høj himmel, rødder, bjerge, ting der vokser og lidt solsorte-kvidr.

Det gør bare noget ved mig.

Nu er det forår og lige om lidt sommer. Langt om længe. Og det er jo netop det skønne ved forår - vi ved, at det kommer, uanset hvor lang, mørk og kold vinteren var. Foråret svigter ikke.

Nu er der grønt over alt omkring os, og vi kan alle sammen mærke det. Når man sådan er lidt små-forelsket (i livet), så er livet, tilværelsen og det hele lidt mere ukompliceret, enkelt og ligetil.

Kraften i det grønne. Det er dét, jeg taler om. Selvom det allerede er næsten 2 måneder siden Påske, så kan jeg ikke lade være med at lave en lille parallel. For det er som om, at Påskens under - at Jesus opstod fra de døde og dermed sejrede over alt det onde - bliver lidt mere håndgribelig og konkret på en solskinsdag som i dag, hvor alting ser ud til at leve, spire og vokse.

I dag tror jeg på, at alt vil blive godt, helt og rigtigt. Så kan en smule praktikrod for mit vedkommende bare komme an.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Undskyld vi er her

Rod

Vær velkommen, Ventetid