Roadtrip til The Rockies


Kender I det, at man befinder sig et sted, hvor man pludselig indser, hvor lille man er, og hvor stor Gud er?

Dén følelse havde jeg gentagne gange, da jeg var på 5 dages roadtrip i Rocky Mountains i sidste uge.
Gid jeg kunne beskrive det hele med ord. Men hvordan skulle jeg kunne det, når jeg ikke engang kan rumme det hele i mit sind?

Alting var så voldsomt. De gigantiske bjerge og de dybe søer. Træerne.

Den tynde og friske bjergluft, som fyldte ens lunger, når man hikede i et solidt tempo for at holde varmen. Farverne. De mørkegrønne grantræer. Løvtræernes gyldne efterårsfarver. Bjergsøernes turkisblå vand. Bjergene som skiftede farve i løbet af dagen. Fra metalgrå til mørkeblå eller lilla efter solnedgang. Den tætte hvide tåge, som om morgenen holdt alting skjult som en skattet hemmelighed, som kun ville blive røbet for de særligt udvalgte.

Følelesen af uendelighed. Bjergene, som stod som uforanderlige konstanter i horisonten, vidnende om forsvundne tider. De tætte skove, som fortsatte så langt øjet rakte, uberørte af mennesker. Landskabets fuldstændigt klare reflektion i det spejlblanke vand. .

Lydene. Vinden i træerne. Stilheden. Den rungende stilhed, som om du var den eneste i hele verden.

Følelsen af at være meget sårbar i forhold til de kæmpestore kræfter omkring dig. Bjergenes massive klipper. Skovenes ufremkommelighed og mørke indre. Søernes iskolde vand fra gletcherne.

Jeg har aldrig oplevet så overvældende smuk og brutal natur før. Selvom jeg har set en del.

Ved én af de knap så isolerede søer, Lake Louise, sad en turist på en sten i vandkanten med samme ubeskrivelige udsigt, som jeg havde. Jeg så hende gøre korsets tegn for sig flere gange, og jeg forstod hende. Det syntes umuligt ikke at lade hjertet være fyldt af ærefrygt og taknemmelighed til Skaberen af alt dette. Og at der er en skaber, blev jeg kun bekræftet i. Tænk, så stor en skønhed, kreativitet og på alle måder perfekt mesterværk!

Tak for verdens bedste fødselsdagsgave fra min mor og far.

Her er lidt billeder, selvom det på ingen måde retfærdiggør virkeligheden.









 


  

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Undskyld vi er her

Om at tage alene i sommerhus

Gør plads!