Forandringer
Der er langsomme sæsoner, hvor man higer efter ny luft og forandring, og der er sæsoner, hvor omvæltningerne nærmest står i kø. Jeg er p.t. i én af de sidste af slagsen. Én af de sæsoner, som jeg kommer til at se tilbage på som både afgørende og definerende. På relativt kort tid er jeg gået fra at være single i slut-tyverne til at skulle giftes om ganske få måneder og flytte ind i det lille, fine rækkehus, som bliver vores første nye hjem. Talk about change . Jeg er glad helt ind i hjertekulen, og samtidig føles det som om der er sket en indvendig eksplosion. De fleste dage har været fyldt med dyb glæde, men der har også været masser af dage, hvor det har været sværere at forklare, hvordan jeg har haft det. De mange tanker. De mange afslutninger og de nye begyndelser, Livskapitler, som skrives færdige og blanke ark, der toner frem. Det påvirker mig, hvad andre tænker om mig - også mere, end jeg synes, det burde gøre. Jeg bryder mig ikke om at stå i skudzonen for folks komment