Betragtninger

I år læser jeg en bog af Bonhoeffer med daglige reflektioner over advent. Det er en del af mit perfekte morgenritual, inden dagen går i gang. Det er sjovt, så nemt det pludselig er at stå tidligt op før alle andre, når man kan se frem til en halv times kvalitetstid med Gud, kaffe, stearinlys og pakkekalender fra mine kære veninder og mor! You should try it - sådanne dage kan kun blive gode! Her er et uddrag af adventsteksten for et par dage siden: "Celebrating Advent means being able to wait. Waiting is an art that our impatient age has forgotten. It wants to break open the ripe fruit when it has hardly finished planting the shoot. But all too often the greedy eyes are only deceived; the fruit that seemed so precious is still green on the inside and disrespectful hands ungratefully toss aside what has so dissapointed them. Whoever does not know the austere blessedness of waiting - that is, of hopefully doing without - will never experience the full blessing of fulfillm

Det er advent. En af mine yndlingssæsoner i løbet af året. Tiden, som på så mange niveauer lyser op i mørket. Helt konkret, når vi tænder levende lys i årets mørkeste måned, og lige så konkret, men dybere og større, når vi mindes, at Gud selv lod sig føde for at bringe alting tilbage til det, som hele tiden var meningen. I år er adventstiden for mit vedkommende anderledes, end den plejer. Meget anderledes. Det er min første jul uden for Danmark, uden min familie og uden alle de vante og velkendte traditioner, som normalt er så fast en del af netop denne tid. Det giver mulighed for at favne adventstiden og julen på en ny måde, og jeg kan mærke, at der skæres ind til benet ift. hvad jul virkelig er. Advent handler jo om at vente. Måske er det med til at gøre denne tid til en modkultur til den verden, som ellers præger os, hvor det meste handler om instant happiness, konsumerisme, produktivitet, handlekraft og succes. Advent handler om at turde håbe, turde give slip og turde ve